Gennemførte uddannelsesforløb

Nedenfor ses de gennemførte uddannelsesforløb i 2015 fordelt på uddannelsesstederne i Grønland.

 

Figur 3. Gennemførte uddannelsesforløb i Grønland 2013-2015

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11H).

 

Der er sket en stigning henover årerne, der især skyldes, at der hver tredje år startes en decentral socialpædagogisk uddannelse tilknyttet Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium) i Ilulissat. I 2015 var der 177 gennemførte uddannelsesforløb, hvoraf 88 var ved Ilisimatusarfik.

 

Figur 4 viser fordelingen af de gennemførte grønlandske uddannelsesforløb på studieretningerne.

 

Figur 4. Gennemførte uddannelsesforløb fordelt på studieretninger i Grønland 2015

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11H).

 

Den største andel med 40 pct. er indenfor Sundhed og velfærd, som dækker over professionsbacheloruddannelserne så som socialrådgiver, pædagog og sygeplejerske. Dernæst kommer Uddannelse, der blandt andet inkluderer folkeskolelærer, som er en professionsbachelor. Erhverv, administration og jura havde i 2015 19 pct. af de gennemførte uddannelsesforløb, og var kun at finde på de korte videregående uddannelser. Denne studieretning omfatter f.eks. akademiøkonom. På bachelor- og kandidatniveauerne havde studieretningen indenfor Samfundsvidenskab, journalistik og informatik flest gennemførte forløb.